Søn 07 mar 2021 9:00 - 10:00
Asperup Kirke - 3. søndag i fasten
Søn 14 mar 2021 10:30 - 11:30
Roerslev Kirke - Midfaste
Søn 21 mar 2021 9:00 - 10:00
Roerslev Kirke - Mariæ bebudelse
Så er spændingen udløst og vi kan fortælle hvem der skal være den nye sognepræst hos os. Gitte Bærentsen Lorentzen fortæller her kort om sig selv. I næste sogneblad følger en større præsentation.
”Hej! Jeg er jeres nye præst!”
Torsdag d. 21. januar var en epokegørende dag, og den vil nok for fremtiden stå mejslet ind i min hukommelse. Telefonen ringede kl. 18.50, og menighedsrådsforkvindens stemme lød: ”Du kan nok godt gætte, hvorfor jeg ringer: Du har fået et job!”
”Hej! Jeg er jeres nye præst!”
Jeg har faktisk øvet mig i at sige sætningen på det seneste, for nu er det virkelighed. Nu er det officielt, at det er mig, der er præst i Asperup og Roerslev.
De tørre fakta er, at jeg hedder Gitte Bærentsen Lorentzen. Jeg er 43 år gammel. Jeg er gift med Mikael og mor til Agnes og Valdemar. Jeg har været præst i næsten 6,5 år i Thyregod-Vester Pastorat i Midtjylland (lige ved siden af Give og Brande). Jeg er født og opvokset i Middelfart og flyttede først væk derfra, da jeg fik embede. Men nu flytter jeg tilbage til det bedste sted i omegnen af Middelfart.
De lidt mere spændende fakta er, at jeg skal være jeres præst – og det glæder jeg mig helt vildt meget til. Jeg vover at kalde mig en moderne præst, der mener, at kirken skal kunne tilbyde det bedste til sin menighed. Derfor glæder jeg mig også til at coronaen træder i baggrunden, så det danske samfund - og kirken især – åbner op igen, så vi kan mødes. For hold da op, hvor vi trænger til det! Vi trænger til at give håndtryk og knus. Vi trænger til at kunne forsamles og grine sammen og mærke livet spire på ny.
Jeg glæder mig til at flytte ind i præstegården sammen med min familie. Jeg glæder mig til at møde folk i Asperup og Roerslev – både de, som sidder trofast i kirken hver søndag, men også de, som kun dukker op, hvis de bliver inviteret. Jeg vil i hvert fald gøre mit til, at kirkelivet omkring de to smukke kirker, bliver spændende for både børn og voksne.
Gudstjenesten må maks. vare 30 min. og bliver uden fællessang og altergang.
Vores organist og kirkesanger vil levere sangen og musikken.
Afstandskravene er yderligere skærpet, så der nu må være 27 personer i Asperup kirke og 14 i Roerslev kirke.
Restriktionerne er foreløbig gældende til den 28. februar.
I sognehuset er alle aktiviteter ligeledes aflyst indtil andet meldes ud.
© 2021 FavThemes